Skive Anlæg og Entreprenør er en mellemstor familieejet virksomhed med mere end 30 års erfaring indenfor anlægs - og entreprenørbranchen. Virksomheden blev grundlagt i Jebjerg tilbage i 2003 af Michael Nielsen, der på det tidspunkt var 18 år. Michael havde en spirede iværksætterdrøm i maven, som han ønskede at forfølge - han elskede nemlig udelivet, maskinerne og friheden til selv at bestemme over sin hverdag.
Med årene voksede virksomheden i størrelse og flyttede i 2015 fra Jebjerg til Ulvevej i Skives Industrikvarter. I forbindelse med flytningen blev firmanavnet ligeledes ændret til det navn, som du kender i dag.
I takt med at virksomheden er blevet større, har vores kundekreds og arbejdsopgaver også ændret sig. Før tiden havde vi masser af privatpersoner som kunder, men i dag laver vi primært arbejde for offentlige instanser, kommuner, virksomheder og forsyningsselskaber.
Vi er i dag ca. 45 ansatte (heraf to kvinder) i alderen 18 - + 70 år, og udfører alle typer af opgaver inden for branchen, bl.a. kloak-, samt jord - og anlægsarbejde. Altså, næsten alle opgaver på jorden eller i jorden.
Hos os går vi meget op i at være en god samarbejdspartner over for vores kunder og en god arbejdsplads for vores medarbejdere. Vi elsker en god udfordring, så vi kan tænke nyt og anderledes i vores arbejdsopgaver - gerne med et smil på læben.
Det er vigtigt for os at være gode ambassadører for vores branche. Vi vil gerne være med til at uddanne unge mennesker indenfor vores fag, for vi kommer nemlig til at mangle arbejdskraft i fremtiden.
Det betyder, at vi altid har 2-4 lærlinge ansat i firmaet. Når du er i lære hos os, tager uddannelsen typisk 3 1/2 år (anlægsstruktøruddannelsen). Gennem hele din skoleperiode er du ansat hos os, hvor du skiftevis er i undervisningsforløb på en erhvervsskole eller hjemme i firmaet og arbejde praktisk hos os.
En perfekt kombination, hvis du gerne vil lære et håndværk, hvor praksis og teori kobles sammen.
I vores branche laver vi ting, som danner Danmarks fremtidige fundamenter - bogstaveligt talt. Vi laver ting som vil bestå, bruges og nogle gange beundres i mange år frem af mange mennesker. Det kan være cykelstier, fortove, haveanlæg/byparker mm. Det er da egentlig ret sejt at få lov til.
Hvis du også synes det, så kan du få en forsmag på branchen og alle de fede ting som vi går rundt og laver, ved at vælge os som dit praktiksted.
Og for resten… Michael er stadig virksomhedens øverste boss næsten 20 år efter han stiftede enkeltmandsvirksomheden hjemme i Jebjerg.
Iværksætterdrømmen lever videre – og hvis det er noget, som du også er interesseret i at opleve, så har du her muligheden.