Hos os kan du komme i praktik som mange forskellige jobtitler i flere af vores afdelinger i Skive. Du er selv med til at bestemme, hvilke afdelinger, du gerne vil i praktik hos og jobtitlerne er fx: entreprenørmaskinmekaniker, lagermedarbejder, kontorassistent, IT-medarbejder og økonomiassistent. Her kan du læse lidt om, hvad vi laver i afdelingerne:
Værkstedet:
Her arbejder vi med reparation, ombygning og eftersyn på landbrugs- og entreprenørmaskiner, teleskoplæssere, lifte og kraner. Vi sørger for, at maskinerne fungerer som de skal, så de er klar til at blive brugt af vores kunder.
Lageret:
På vores lager har vi ca. 20.000 varenumre, som vi hver dag plukker, pakker og sender til vores 65 servicemontører, der kører ude i marken og servicerer maskiner ude ved vores kunder. Vi plukker også reservedele til vores værksted og sender varer ud til kunder.
Salg:
I salgsafdelingens kundecenter arbejdes der med tilbud og ordrer på maskiner, registrering og viderestilling af indkomne telefonopkald, bestilling af rejser og hoteller til kunder og medarbejdere, administrativ service til vores udekørende sælgere, vedligeholdelse af kunder og kundeemner i vores CRM-system.
IT:
I IT-afdelingen står vi for drift, support og udvikling af alle vores interne og eksterne systemer samt vedligeholdelse og opsætning af alt hardware. Vi arbejder med digitalisering af forretningsgange, udvikler apps, arbejder med at analysere store datamængder til brug for forretningen samt supportere alle typer af medarbejdere i hele N.C. Nielsen Gruppen.
Service:
I serviceafdelingen har vi 65 montører i hele Danmark, der hver dag skal ud til vores kunder og servicere deres maskiner. Det hjælper kontoret med at koordinere, så montørerne altid ved hvilken opgave de skal ud på. På kontoret er der mange opgaver – de taler både med kunder og montører, koordinerer montørens dag og fakturerer.
Økonomi:
Økonomiafdelingen varetager alt registrering af indtægter og udgifter i hele virksomheden, som til slut ender i et regnskab. Der faktureres maskiner og vi håndterer forskellige løsninger til finansiering. Derudover laves der løn for virksomhedens ansatte, ligesom bl.a. virksomhedens forsikringer og likviditet håndteres. Da der er mange fortrolige oplysninger i denne afdeling, skal du udfylde en tavshedserklæring.
Vi forventer:
at du er nysgerrig og har lyst til at være i praktik hos os
at du gerne vil vide mere om faget og vores virksomhed
at du møder til tiden og er klar på at lære nyt
at du vil tage aktiv del i praktiske opgaver
Husk: Sikkerhedssko ved praktik på lager og værksted. Du skal have praktisk tøj på, der gerne må blive beskidt. Vi giver mad, som du spiser med kollegerne i kantinen.
Vi glæder os til at høre fra dig!