Kan du lide hands-on opgaver i en spændende og varierende hverdag? Hos Foliekoncept er ikke 2 dage ens. Som skiltetekniker, arbejder du med at skabe kundernes ønsker ude i virkeligheden. Igennem praktikken lærer du både noget om den designmæssige forståelse samt du er med til at lave det færdige produkt til kunden. Du er med hele vejen!

Hos Foliekoncept får du mulighed for at udvide din horisont inden for branding, skilteløsninger, reklame og bil-designs. Reklame og branding er en større og større del af et firmas identitet på markedet ift. salgsmateriale og genkendelighed. Der er mange måder at være synlig på, og Foliekoncept hjælper med lige nøjagtig den løsning, der giver bedst mening for kunden. I praktikken lærer man forståelsen for grafik, designs, farver, materialekendskab, produktionstid og montage. Foliekoncept tilbyder også læreplads indenfor skiltetekniker-uddannelsen. Du kan forvente: Du kan forvente en struktureret hverdag med mange forskellige opgaver. Vi er et lille firma, så man kommer tæt på opgaverne i processen fra ide til færdigt produkt. Vi besvarer gerne spørgsmål, så det skal man ikke være bange for. Vi forventer: Du skal være frisk på at suge til dig af mulighederne. Vi forventer du er mødestabil og ærlig. Vi forventer vores hjemmeside og facebook-side er kigget flygtigt igennem, da dette giver et godt bud på vores produkter og arbejde. Vi forventer, at du ønsker at deltage i vores hverdag, og at du som udgangspunkt finder vores arbejdsområder interessante. Husk: Vi ser gerne du medbringer egen madpakke samt fornuftigt fodtøj og overtøj. Vi forventer du underskriver tavshedserklæring.