Kunne du tænke dig at få indblik i arbejdet som konsulent indenfor rusmiddel og forebyggelse - eller som ambulatoriemedarbejder eller såkaldt §99-medarbejder?

Som rusmiddel- og forebyggelseskonsulent på vores center arbejder vi med at gøre en forskel for borgere ved at forebygge og informere om farerne ved rusmidler. Vores arbejde indebærer også at samarbejde med skoler, klubber og andre steder, hvor unge hænger ud, for at skabe et trygt miljø og sprede budskabet om sundhed og godt helbred. Vi rådgiver og støtter unge og deres familier, der er berørt af stofmisbrug. §99 henviser til Serviceloven: "Kommunalbestyrelsen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig". Du får lov til at følge en medarbejder i ambulatoriet fa k. 9.00-11.00, hvorefter der vil være introduktion til de andre områder. Hvis muligt, kan du komme med på en såkaldt §99-opgave. Arbejdstiden er 4 timer. Vi kan tage 1-3 elever.