Nu har du chancen for at komme i praktik hos Skive Kirke og Kirkegård – en arbejdsplads med mennesker og mening.
Vi er mange faggrupper, der samarbejder om at være kirke, så du kommer til at være i både sognegården og kirken og udenfor på kirkegården.
På kirkegården er de praktiske opgaver i højsædet og her fornemmer man virkelig årstidernes gang.
Du kan forvente:
at vi gerne vil, at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.
at der er en, der er klar til at tage imod dig, når du kommer
at du får præsenteret ugens program. Du skal både møde præsterne, kirke- og kulturmedarbejderen, organisterne, kirketjenerne, kordegnene og gartnerne på kirkegården.
at du får et skema over, hvad der skal ske i ugens løb.
at du får lov til at prøve kræfter med fx:
små skriveopgaver
planlægning og afvikling af undervisning af minikonfirmander og konfirmander
babysalmesang
alle forberedelserne til en rigtig gudstjeneste: prædiken, salmevalg, klargøring af kirken mm.
smagsprøve på rengøring
enkelte kontoropgaver
se orglet og prøve det selv
hvordan man holder gravstederne pæne, beskærer planter, river grusstier og fjerne ukrudt på en ”grøn kirkegård”.
Vi forventer:
at du er nysgerrig og har lyst til at være i praktik hos os
at du er frisk på prøve mange forskellige opgaver
at du møder til tiden
at du har madpakke med til formiddagspausen kl.10 og frokostpausen kl. 13
Husk:
Tøj, så du kan arbejde udenfor på kirkegården: kraftigt fodtøj, overtøj der passer til vejret.