Når du kommer i praktik som skadedyrsbekæmper, går du på opdagelse i en verden, hvor små kryb kan udgøre store udfordringer. En skadedyrsbekæmper hjælper folk med at beskytte hjem og bygninger mod skadedyr. Du lærer at finde deres skjulesteder, forstå deres vaner og bruge forsigtige metoder til at håndtere dem. Opgaverne er bl.a. henvendelser fra borgere omkring rotter, tilsyn ved ejendomme i det åbne land samt udsætning af rottekasser.
Arbejdstid: Klokken 7.00 - 15.40 mandag til torsdag. Fredag kl. 7.00-12.20
Husk: Tøj og fodtøj efter vejret, madpakke og drikke.
Mødested: Park & Vej, Gyrovej 5, 7800 Skive - eller på arbejdsstedet.
Praktikken kan tilbydes hele året.